"med 'Homunculus' kortlægger Bisse sine refleksioner og følelser i såvel intense som intime sange. En kunst, han fortsat mestrer fuldkomment og overbevisende ... vi bliver på 'Homunculus' trakteret med nogle af Bredkjærs flotteste sange ... Bisse anvender, som altid, musikken som afsæt for sine følelser og tanker. Ovenpå det eftertænksomme og afdæmpede 'Tårefilm' mærker man på 'Homunculus' en kunstnerisk trang til at udtrykke sig intenst og med vildskab i overvældende sprogblomster"

"Homunculus er et kærlighedsopus, som vel kun Bisse kan gøre det. Hans ultimative tilgang til sangene er både original og beundringsværdig, og så giver han altid sig selv helt og holdent. Og så kan man tilgive ham for sin udtalte mangel på kunsten at begrænse sig. Det vælter bare ud af Bisse, der tilsyneladende ingen stopknap har. På Homunculus får man det hele smidt direkte op i ansigtet, og man føler trang til at proklamere, at Bisse rules!"

"Bisse bevæger sig mellem erotisk højsang og anstrengende datingprogram på et album, der ofte bliver for meget, men hvor der ikke desto mindre er noget på spil ... Desværre er der ikke nok virkelig gode sange til at holde konceptet kørende over hele pladens lange spilletid. I showbizz må man ikke kede sig, men jeg må indrømme, at der er en del numre, jeg kommer til at skippe hen over, når jeg sætter Homunculus på igen ... Sangene favner rap, schlager, vals, jazz, lapset soul og slæbende americana, men befinder sig for det meste i en idiosynkratisk pop/rock, der giver god plads til Bisses sprogblomster"