"Foruden den røgede hånd bærer pigen også nogle afhuggede fingre fra andre slægtninge for at være beskyttet mod deres ånder". Sådan lyder en billedtekst til et s/h foto af en lille betuttet udseende pige med store mørke øjne og altså afdøde slægtninges fingre som et makabert vidnesbyrd om en meget anderledes kultur om sin spinkle hals. Det er blot et enkelt foto og en fortælling fra den fascinerende brogede biografiske mosaik af oplevelser ud over det sædvanlige Jens Bjerre samler i sin nye bog. Hans eventyrlige liv starter med et uventet, men velkomment skrig i 1921, da en jordemoder klasker ham tilbage til livet, da han ellers som formodet dødfødt er nær opgivet. Altid med rejselysten brusende i blodet opsiger Bjerre i 1946 så sin vellønnede sikre stilling som journalist for at møde sit første rejseeventyr i Afrika, og som han skriver i sit forord: "Det var meningen, at rejsen skulle vare et halvt år, men det blev 13 skæbnesvangre måneder". Til denne bog har Bjerre udvalgt fortællinger om "Buskmændene i Kalahari", "De australske aboriginals" og altså fra besøg hos "Kannibalerne på Ny Guinea". Det er spændende beretninger fra en dreng, der fik følgende kloge råd fra sin bedstemor: "Ja, ja. bette Jens, det er nu ikke så alvorligt at fortryde noget man har gjort, som at fortryde noget, man ikke fik gjort". Som sagt så Bjerre gjorde. Spændende biografi med et sikkert publikum