
- Bog
Origami for begyndere : illustreret trin-for-trin grundbog i papirfoldning
(1996)
Indledes med afsnit om papirkvaliteter, foldesymboler og grundlæggende foldeteknikker. Derefter gives anvisning på modeller af stigende sværhedsgrad. Alle modeller er beskrevet i en trin-for-trin vejledning med korte tekster og farvefotos
Henter beholdningsoplysninger
Detaljer om materialet
Type
Bog
Format
alle illustreret i farver
Sprog
dansk
Emneord
bægre, frøer, fugle, giraffer, harer, heste, hunde, papirflyvere, påfugle, sommerfugle, svaner, ugler, vindmøller, æsker, origami, papirfoldning, papirkunst
Emnetal
76.8
Bidragsydere
Originaltitel
The amazing book of origami
ISBN
8777217675
Udgave
1. oplag
Omfang
125 sider
Forlag
Klematis
Målgruppe
børnematerialer
Alder
Fra 11 år
På hjemmesiden
- Nyhed
Finder dine hænder også vej til til slikposen og andre søde sager?
Så har vi måske løsningen til dig! - Hold hænderne beskæftiget og skift de søde sager ud med kreative projekter.Læs mere
Anmeldelser
Berlingske tidende, 1997-04-16
Lektørudtalelse
Denne farvestrålende bog om origami går meget grundigt til værks. Alle grundfoldningerne gennemgås først i opskriftsform med tilhørende farvefotos. Bogens modeller følger herefter ordnet efter sværhedsgrad og lige så omhyggeligt beskrevet, idet hovedvægten er lagt på de mange instruktive fotos. Bogens modeller er en blanding af traditionelle modeller og modeller, som forfatteren selv har fundet på. Bogen fremtræder indbydende og iøjnefaldende med sine farvestrålende modeller på hvid bund gennem hele bogen og på omslaget. Fremgangsmåderne er forbilledligt klart og enkelt demonstreret, og bogen kan næsten billedlæses uden sin kortfattede mundrette tekst. Det er en af de letteste og samtidig mest omfattende begynderbøger i origami, der er kommet på dansk, og den henvender sig i lige høj grad til voksne begyndere og til børn fra 11 - 12 år; børn fra ca. 7 år vil kunne udføre mange af modellerne med voksen hjælp
Lektørudtalelse
Forfatteren til denne meget flotte og meget grundige begynderbog i origami har beskæftiget sig med emnet i mere end 40 år og forstår på pædagogisk vis at føre læseren igennem foldeteknikkerne fra de meget enkle modeller med ret få trin til endog meget svære foldninger med op til 21 trin. Der indledes med lidt vejledning om papirkvaliteter, de internationale foldesymboler og en del basis-foldninger. Derefter en masse forskellige modeller med stigende sværhedsgrad fx papirflyver, 4-delt saltkar, nogle skibe, vindmølle, æske, hus, vandbombe, pagode, terning og kimono. Næsten halvdelen af bogen viser en mængde smukke - og svære - dyr fx en sommerfugl, adskillige fugle, hunde, en ulv, en hoppende frø, en hest, en giraf og en flapøret kanin. Alle modeller er gennemgået med trin-for-trin vejledninger i kort og klar tekst og tydelige, instruktive farvefotos. Det er en gedigen begynderbog for både den voksne papirfolder og den interesserede, fingernemme elev fra omkring 5. klasse. Fint supplement til fx Rønholt: Papirfoldning,1990, og Leg med papir, 1994, samt Kneissler: Origami for begyndere, 1991