Størstedelen af materialet har i forskellige former været udg. før. I sin Breve fra J.P. Jacobsen (1. udg. 1899) optrykker Brandes vennens breve - og kun dem - i let retoucheret stand; i Borups udg. af Brandes breve (1940) findes hele brevvekslingen i bd. 2 - men Hvidt har fundet enkelte hidtil uudgivne, som han supplerer sit udvalg -altså stadig et udvalg - af breve med. Resultatet er blevet, at primært litteraturhistorisk interesserede læsere hermed har fået en bekvem udg. af denne dejlige og fascinerende korrespondance. - Jacobsen og Brandes« venskab strakte sig fra 1872 til Jacobsens død 1885. Navnlig på grund af Jacobsens sygdom var de henvist til at brevveksle. Brevene tegner først og fremmest et portræt af deres venskab: dybt i brevene ligger en gensidig ømhed og forståelse, der kan få luft også i udveksling af det lidt banale. Men selvfølgelig er det litteratur, der står i centrum, samtidens litteratur - og Jacobsens egen produktion, der jo skred sånæstenulideligtlangsomt frem. Brandes spørger, opildner, roser. Men det er også den lidt pinlige gæld, Jacobsen var kommet i, da Brandes lånte ham til en udenlandsrejse. O.s.v. Hvidt binder sammen og forklarer knapt, næsten for knapt: hvordan gik det f.eks. med den gæld? Men alle interesserede kan læse og følge med her