Endnu en gang rammer Knausgård plet! Han formår som ingen anden at beskrive hverdagen med alle de kedelige elementer, som den indeholder, og ligeledes formår han at gøre det umuligt ikke at vende den næste side. Han skriver stadig eminent! Ligesom i 'Morgenstjernen' udforsker han, hvordan vi reagerer, når vi står overfor mørke kræfter, som vi ikke kan forstå.

Mens han gik tur med sin datter i barnevognen i foråret 2018, skrev digteren Rasmus Nikolajsen de fineste, sitrende, små haiku. Den korte, japanske digtform skærer helt ind til benet, men alligevel er der plads til læssevis af betydning og skønhed, når en rigtig mester folder sig ud. Kærligheden til datteren, følelsen af forår og forundringen over den natur, der ikke er, skinner igennem den stramme metrik.