Ubåd, hav, blæksprutte
Ubåd, hav blæksprutte

En verdensomsejling under havet genfortalt af Antonis Papatheodoulou. Illustreret af Iris Samartzi

05.07.24
En virkelig skøn billedbog, der bygger på Jules Vernes kendte klassiker. Og som tilføjer et ekstra lag til den kendte kaptajn Nemo.

I året 1866 dukker et mystisk objekt op på havene, hvor det efterlader sig smadrede skibe, og skræmmer sømændene. Hvad kan det være?

Det vil Pierre Aronnax, professor på Paris’ naturhistoriske museum, forsøge at besvare. Sammen med sin assistent Conseil inviteres han ombord på den amerikanske fregat Abraham Lincoln, som er del af en ekspedition, der skal finde ’havuhyret’. Hvalfangerbådens kaptajn kommandør Farragut kan manøvrere sit skib bedre end nogen, og ombord befinder Ned Land, den dygtigste harpunér i verden, sig. Da de får lokaliseret uhyret, og begynder deres jagt, vender det sig mod dem, og både Aronnax og Conseil slynges i vandet, men reddes gennem en lem ind i uhyret, som viser sig at være ubåden Nautilus. Her er de nu kaptajn Nemos fanger. Men Nautilus indeholder de mest magiske vidundere, og kan vise dem en masse af havets hemmeligheder. Desuden er kaptajnen både varm og kærlig. Måske endda en havets Robin Hood?

’En verdensomsejling under havet’ er en af Jules Vernes mest elskede fortællinger, og billedbogen giver en vidunderlig introduktion til de kendte navne som kaptajn Nemo og Nautilus, men også til nogle af myterne, der hører sammen med ubåden og dens mystiske kaptajn. Den klassiske historie udgør billedbogens ramme, og vi rejser gennem Verdenshavene, hvor alle oplevelserne filtreres gennem videnskabsmanden Pierre Aronnax' briller. Bogen bliver virkelig gjort levende gennem de imponerende detaljerede illustrationer, der viser os Nautilus’ imponerende indre samt havets hemmelighedsfulde dybder.

En smuk og formidlingsvenlig billedbog, som jeg varmt anbefaler til alle fra ca. 4 år.

Materialer
Antonis Papatheodoulou, Iris Samartzi: En verdensomsejling under havet
  • Billedbog

En verdensomsejling under havet

Pierre Aronnax hyres til en ekspedition der skal finde og tilintetgøre et frygteligt uhyre der hærger havene. Uhyret viser sig at være en kæmpemæssig ubåd og Pierre Aronnax tages til fange af ubådens Kaptajn Nemo og hans besætning. Mens han forsøger at finde en måde at undslippe på, oplever han mange eventyr. Billedbog til st...
Læs mere
  • Billedbog

En verdensomsejling under havet

Antonis Papatheodoulou, Iris Samartzi: Jorden rundt på 80 dage
  • Billedbog

Jorden rundt på 80 dage

Hr. Fogg og hans tjener er på en hæsblæsende rejse jorden rundt som led i et dristigt væddemål. Han bliver både forelsket og jagtet af politiet. Billedbog til større børn, fra 6 år
Læs mere
  • Billedbog

Jorden rundt på 80 dage