Den store bog om naturkunst af Yuval Zommer

19.04.24
Et overflødighedshorn af kreative, smukke og sjove ideer til at lave kunst af naturlige materialer.

 

Yuval Zommer står bag flere smukke bøger om havets dyr, blomster og fugle. I 'Den store bog om naturkunst' udfolder han 22 skønne ideer til børn og deres voksne, så de sammen kan bygge de fineste figurer af naturmaterialer og eventuelt kasserede materialer. Du kan finde byggematerialer overalt; på stranden, i skoven, parken eller i byen. Til at begynde med handler det om at samle en masse forskellige naturskatte, så du virkelig kan slippe fantasien løs.

Du kan for eksempel bygge bladinsekter ved hjælp af pinde, kogler, tørrede blade, små vinger lavet af ahornblade, små kviste, lim og kugleøjne. Så kan man bygge de fineste insekter sammen på alle mulige måder, og så også tegne deres levesteder. Hver dobbeltside slutter med en eller to linjer fakta om, hvad der gør insekter specielle.

På samme måde viser Yuval Zommer, hvordan man bygger nisser, søheste, ugler, slanger, samt mange andre spændende dyr og planter. Alle projekter har deres udgangspunkt i naturen, og alle afsluttes med en kort faktaboks om dyret eller planten.

Jeg har læst flere billedbøger af Yuval Zommer. Han er en helt fantastisk illustrator, hvis bøger vidner om en stor kærlighed til naturen, som skinner igennem i både historier og billeder. Med 'Den store bog om naturkunst' tager han kærligheden til naturen et skridt videre og opfordrer familier til at tage ud og opleve naturen, finde på ting og bygge små hyldest-universer til den sammen med børn fra ca. 3 år.

Hans bog lander perfekt i en tid, hvor folk ofte søger skoven eller stranden for at finde ro og dyrke samværet og samle gode oplevelser.

 

 

Materialer
Yuval Zommer: Det vilde
  • Billedbog

Det vilde

Af Yuval Zommer (2023)
Moderne fabel om forholdet mellem mennesket og naturen. Bogen kan fint danne udgangspunkt for gode snakke om vigtigheden af at passe godt på vores jord. Til højtlæsning for 4-7-årige, derhjemme eller i institutionen
Læs mere
  • Billedbog

Det vilde

Af Yuval Zommer (2023)
Yuval Zommer: Den store bog om havdyr
  • Bog

Den store bog om havdyr

Af Yuval Zommer (2023)
Her er der er rig mulighed for at blive klog på mange typer fisk og skaldyr, deres levesteder, miljøforurening mm. Du kan også finde de gemte fisk på siderne. Farvestrålende bog om mange af havets forunderlige fisk. Højtlæsning for børn fra ca. 6 år og selvlæsning for børn fra ca. 8 år
Læs mere
  • Bog

Den store bog om havdyr

Af Yuval Zommer (2023)
Yuval Zommer: Den store bog om blomster
  • Billedbog

Den store bog om blomster

Af Yuval Zommer (2020)
Overordentlig smuk og indbydende fagbilledbog om blomster. Lær om blomsternes familier, udseende, vilkår og meget mere. For ca. 6-11-årige
Læs mere
  • Billedbog

Den store bog om blomster

Af Yuval Zommer (2020)
Yuval Zommer: Den store bog om fugle
  • Billedbog

Den store bog om fugle

Af Yuval Zommer (2022)
Ualmindelig flot og interessant bog med sjove og spændende fakta til alle, der kan lide fugle. For børn fra 6 år
Læs mere
  • Billedbog

Den store bog om fugle

Af Yuval Zommer (2022)